Transparent eller heldækkende træbeskyttelse? Udendørs træværk bør altid beskyttes mod fugt og råd, så det holder så længe som muligt. Med forskellige typer af træolie og træbeskyttelse kan du opnå helt forskellige udtryk – fra det helt naturlige udtryk, som en transparent træolie giver, til den heldækkende træbeskyttelses malede udtryk. Her på siden kan du blive klogere på, hvilke udtryk du kan skabe med de forskellige typer af træbeskyttelse, samt hvilke typer af projekter, de hver især egner sig bedst til. Hvis du er i tvivl om, hvordan du vælger den rigtige træolie eller træbeskyttelse til dit projekt, så find svaret i GORI Guiden. Træværk med et naturligt udtryk Hvis du gerne vil have, at dit træværk bevarer sit naturlige udtryk, men stadig ønsker at passe godt på det, er en transparent træolie et godt valg. Træolie giver træet glød og beskytter det mod vind og vejr. Det egner sig særligt til træterrasser, havemøbler og lodrette træoverflader, alt efter hvilket produkt, du bruger. Vælger du at bruge træolie frem for træbeskyttelse, skal du være opmærksom på, at det ikke giver samme beskyttelse. Derfor bør du behandle dit træværk oftere, når du behandler det med træolie. Er du i tvivl om, hvornår du skal behandle dit træværk med træolie? Så læs om træbeskyttelsessæsonen her. Fremhævelse af træets struktur Vil du gerne beskytte dit træværk godt og samtidig fremhæve træets struktur, så er transparent træbeskyttelse eller træolie et godt valg. Både transparent træbeskyttelse og træolie fremhæver træets struktur og fås i flere farver. Årestrukturen i træet stadig skinne klart igennem, hvilket betyder, at du ikke får et malet udtryk, som med en heldækkende træbeskyttelse. Transparent træbeskyttelse er særligt god til lodrette overflader. Alt efter hvor mørk, du vil have den farve, du vælger, kan du give dit træværk ét eller to lag træbeskyttelse. Få et ensartet udtryk Går du efter den mest holdbare løsning, når du vælger træbeskyttelse, så er en dækkende træbeskyttelse det helt perfekte valg for dig. Hvis du giver dit træværk to lag heldækkende træbeskyttelse, opnår du et malet udtryk, hvor træets struktur ikke skinner igennem. Læs, hvordan du giver dit træværk den bedste holdbarhed, her. Find den rigtige farve til din træbeskyttelse Når du har fundet ud af, om du skal vælge en transparent eller heldækkende træbeskyttelse, skal du vælge farve. I vores farvekort kan du se alle de farver, du kan vælge imellem. Husk at farverne i det online farvekort kun er vejledende, da dine skærmindstillinger kan have indflydelse på, hvordan farven opleves. Når det kommer til træbeskyttelse, er der desuden flere ting, der spiller ind på det endelige farveresultat. Vi anbefaler, at du starter med en farveprøve, inden du begynder at male, så du er sikker på at ende med den farve, du drømmer om. Du kan købe en farveprøve hos din nærmeste GORI-forhandler.