Projekter

Havemøbler

Vedligeholdelse af havemøbler


Havemøbler kræver en helt anden vedligeholdelse end indendørs møbler. Vind, regn og skiftende temperaturer nedbryder træet, hvis du ikke giver dine havemøbler træbeskyttelse. Her på siden kan du læse alt, du har brug for at vide om træbeskyttelse af havemøbler, så dine træhavemøbler kan holde sig pæne så længe som muligt.
 
GORI tilbyder et bredt udvalg af træbeskyttelse, du kan bruge til vedligeholdelse af dine havemøbler. Hos din nærmeste GORI-forhandler kan du få gode råd og vejledning om, hvilket produkt, der er det rette til dine havemøbler. 

havemobler_01-jpg.png
 

Sådan vælger du den rigtige træbeskyttelse til dine havemøbler


Træbeskyttelse er ikke bare træbeskyttelse, og for at opnå det bedste resultat, anbefaler vi, at du bruger et produkt, der er udviklet til havemøbler. I vores GORI-guide kan du nemt finde den helt rigtige træbeskyttelse til dit projekt.
 
GORI træbeskyttelse til havemøbler findes både i en transparent variant, GORI Transparent Træolie 307, og en heldækkende variant, GORI Dækkende Farver 628 – Haveprojekter, som er fungicidfri og derfor ikke er skadelig for hverken mennesker, dyr eller planter. GORI Dækkende Farver 628 – Haveprojekter kan således anvendes til eksempelvis trælegetøj, blomsterkasser, fuglekasser og havemøbler, der er i kontakt med huden. I vores farvekort kan du få et overblik over i hvilke farver, din GORI-forhandler kan tone træbeskyttelsen til dig. 

havemobler_02-jpg.png


Grundig forberedelse


Inden du går i gang med at give dine havemøbler træbeskyttelse, er det vigtigt, at du gør dem grundigt klar. Start med at fjerne belægninger og snavs med GORI Fjern Belægninger eller GORI Fjern Belægninger Extra.
 
Slib herefter træet grundigt, så overfladen fremstår glat og bæredygtig. Hvis der er brædder, der er meget nedbrudte, bør du skifte dem, inden du går videre med malingen af havemøblerne. Husk desuden, at træet skal tørre, inden du kan male det.
 


Maling af havemøbler


Når dine havemøbler er tørre, er de klar til at blive malet. Husk at røre grundigt rundt i træbeskyttelsen inden påføring. Uanset om du maler med transparent eller heldækkende træbeskyttelse, får du det flotteste og mest holdbare resultat, hvis du maler havemøblerne 2 gange med 24 timers mellemrum.
 
Husk at klude og pensler brugt til træolie kan selvantænde. Placér derfor disse i en lufttæt beholder eller en pose med vand inden bortskaffelse.
 
Hvis du maler dine havemøbler med en heldækkende træbeskyttelse, kan du med fordel male et par blomsterkasser i samme farve, når du nu er i gang. Det giver en flot sammenhæng, når farverne i haven passer sammen.

 


Opbevaring i vinterhalvåret


Hvis du har havemøbler i træ, kan du ikke undgå at skulle vedligeholde dem. Ved at opbevare dem indendørs eller i et skur i vinterhalvåret, kan du dog gøre arbejdet med at give dem træbeskyttelse mindre.
 
Fordi træ er et naturmateriale, nedbrydes det naturligt, når det er uden for, hvor det bliver udsat for fugt og skiftende vejr. Når du giver dine havemøbler træbeskyttelse, gør du nedbrydningsprocessen langsommere, og dine havemøbler vil derfor holde længere. Hvis du vil passe ekstra godt på dem, anbefaler vi, at du opbevarer dem indendørs i vinterhalvåret, hvor du alligevel ikke bruger dem.
 
Læs her, hvordan du sikrer den bedste holdbarhed gennem vedligeholdelse af dine havemøbler.