Viden

FAQ

Ofte stillede spørgsmål - Påføring


På denne side kan du få svar på følgende spørgsmål:
 

Kan jeg påføre træbeskyttelse i direkte sollys?

Kan jeg påføre træbeskyttelse, når det regner?

Hvad bør temperaturen være under påføring af træbeskyttelse udendørs?

Hvis man har monteret nyt træ, men først behandler det et år senere, skal man så slibe/forbehandle?

Kan jeg påføre transparent træbeskyttelse med sprøjte?

Kan jeg påføre træbeskyttelse med en rulle?

Hvilken type pensel er den bedste?

Hvad sker der, hvis jeg påfører det andet lag for tidligt (inden det første lag er helt tørt)?


Fandt du ikke dit spørgsmål? Måske det findes i en af de andre kategorier.


1. Sollys

Kan jeg påføre træbeskyttelse i direkte sollys?

Nej. Vi fraråder påføring i direkte sollys. Hvis man påfører træbeskyttelse i direkte sollys, kan der forekomme striber, fordi træbeskyttelsen sætter sig for hurtigt og ikke har tid nok til af flyde sammen. Bemærk, at det kun gælder dækkende og transparent træbeskyttelse og ikke træolie.
 



2. Regn

Kan jeg påføre træbeskyttelse, når det regner?

Nej (og ja). Hvis man påfører almindelig vandbaseret træbeskyttelse, mens det regner, vil den "regne af", da produktet er vandopløseligt. Derudover øges fugtigheden, så tørretiden forlænges. Man risikerer, at det endelige resultat bliver en mat overflade med pletter og ujævn tekstur. Hvis man påfører et oliebaseret produkt, mens det regner, vil det ikke "regne af", men det kan give en mat og plettet overflade.
 



3. Temperatur

Hvad bør temperaturen være under påføring af træbeskyttelse udendørs?

Generelt er vandbaserede produkter mere følsomme end oliebaserede produkter, når det gælder variationer i temperaturen. Det skyldes de forskellige tørreprocesser. Vandbaserede produkter tørrer, fordi vandet fordamper. Hvis det er meget varmt, tørrer produktet for hurtigt, og der vil komme synlige mærker fra penslen på overfladen.

Oliebaserede produkter tørrer via en kemisk proces – jo højere temperatur, desto hurtigere tørring og omvendt. Normalt anbefaler vi en temperatur på 10-25 °C under påføring og tørring.  



4. Slibning

Hvis man har monteret nyt træ, men først behandler det et år senere, skal man så slibe/forbehandle?

Ja. Når træet har været udsat for uv-stråler i så lidt som to uger, bør man – i teorien – slibe det, før man påfører træbeskyttelse. Det skyldes, at bindemidlet i træet (lignin) nedbrydes af uv-stråler. Man kan typisk se det, når træet ændrer farve (gråner/bliver lysere).
 



5. Sprøjte


Kan jeg påføre transparent træbeskyttelse med sprøjte?

Det er meget vanskeligt at påføre transparent træbeskyttelse med en sprøjte, fordi man skal holde en konstant afstand til overfladen, da det ellers vil medføre markante farveforskelle eller overlapning af lag afhængigt af produkt/tørring.

Hvis produktet påføres med en sprøjte, skal det fortyndes 20 %. Normalt skal man bruge en finere dyse til oliebaserede produkter end til vandbaserede.
 


6. Rulle

Kan jeg påføre træbeskyttelse med en rulle?

Ja. Man kan påføre dækkende træbeskyttelse med en rulle. Bemærk dog, at rullen vil efterlade en rullestruktur på overfladen – især på afhøvlet træ og tidligere behandlede overflader.
 



7. Pensel

Hvilken type pensel er den bedste?

Normalt er brede pensler mest velegnede til store overflader, mens runde pensler egner sig bedst til f.eks. vinduer.
 



8. Tørretid

Hvad sker der, hvis jeg påfører det andet lag for tidligt (inden det første lag er helt tørt)?

Det giver risiko for revner i overfladen, fordi de to lag modarbejder hinanden i tørreperioden på grund af forskelle i lagenes spænding.


 


Fandt du ikke svar på dit spørgsmål? Måske svaret findes i en af de andre kategorier.