Viden

Sådan behandler du skimmel og belægninger

En mild vinter øger risikoen for efterfølgende skimmelangreb og belægninger på udendørs overflader og træværk: Når temperaturen er relativt lun for årstiden, sker der nemlig dét, at mikroorganismer i luften kan overleve og vokse i antal. Disse mikroorganismer kan udvikle sig til skimmel og belægninger.
 
Det er derfor ikke usædvanligt, at der opstår denne slags belægninger på relativt nymalede træoverflader. Skimmelangreb og belægninger ses også jævnligt på andre typer udendørs overflader - fliser, plastiktagrender, tagsten og lignende.
 
Det er vigtigt at desinficere allerede behandlede overflader, hvor der er opstået skimmelvækst eller belægninger, så snart du opdager problemet. Hvis ikke væksten bekæmpes, vil den nemlig fortsætte med at formere sig. 
 
Husk også, at skimmel og belægninger ikke altid er synlige med det blotte øje. Derfor er det vigtigt at desinficere dit træværk, inden du grunder det og giver det træbeskyttelse. Ellers er der en risiko for, at skimmel og belægniner ret hurtigt vokser op igennem malingslaget. Hvis det sker, viser det sig som små, sorte prikker på den malede overflade.
 
Eksempel på skimmelangreb
Et eksempel på, hvordan det kan se ud, når skimmel vokser op igennem malingen på træværket

Vi anbefaler, at du bruger et skimmelhindrende produkt som GORI Fjern Belægninger eller GORI Fjern Belægninger Extra.

Begge produkter behandler effektivt belægninger og kan anvendes både på alt udendørs træværk (også træterrasser, plankeværk og havemøbler) og på puds, murværk og fliser.